DDS Østjylland
Print version

DDS Østjylland

Fusionen diskuteres

De Danske Skytteforeninger Østjyllands formål er "ved skyd-ning som idræt og andet kulturelt virke at fremme det folkelige foreningsarbejde".

DDS Østjyllands administrations-kontor ligger i Hadsten mellem Århus og Randers. DDS Øst-jylland er en fusion mellem det gamle Århus Amts Skytteforening og Randers Amts Skyttefor-eninger.

Fusionen blev en realitet den 11. marts 2007 med virkning fra den 01. januar 2007.

Det nye skytteamt, DDS Østjylland, er et af Danmarks bedst funge-rende amter, med et højt aktivitetsniveau.

Historisk forløb under den lange fusioneringsproces:

Randers Amts Skytteforeninger (RAS) og Århus Amts Skytteforening (ÅAS) besluttede på et møde den 12. februar 2005, at man ville arbejde hen imod en fusion af de 2 Skytteamtsforeninger.

Sideløbende med sammenlægningen af de to amtsforeninger er der truffet aftale med DGI Østjylland om et fælles kontor i Hadsten, på Ågade 97 1.. DDS Østjylland har sit eget kontorafsnit.

Dannelse af DDS Østjylland

Stiftende generalforsamling 2007

Den 11. marts 2007 kl. 10.00 afviklede begge skytteamter deres sidste årsmøder som selvstændige skytteamter og samme dag i fortsættelse af årsmøderne, blev der afholdt en stiftende generalforsamling for DDS Østjylland og en ny stor landsdelsforning under De Danske Skytteforeninger var en realitet.

Med navnet: DDS ØSTJYLLAND, er den nye landsdels forening klar til de kommende opgaver for skytteforeningerne i Østjylland.

Visioner og mål for DDS Østjylland

Visioner for DDS Østjylland er at udvikle en mere sammenhængende organisation med en stærk decentral struktur.

Målsætningen for DDS Østjylland er at få flere til at interessere sig for skydning, få velfungerende bestyrelser i alle DDS Østjyllands skytte-foreninger, et bredt udbud af kurser til alle bestyrelses- og udvalgs-medlemmer i DDS Østjylland og de tilsluttede skytteforeninger med vægt på forenings- og lederudviklingskurser.

Dette skal bl.a. opnås via et stærkt samarbejde og partnerskab med DGI Østjylland via en associeringsaftale, der tager afsæt i konkrete handlinger og brug af hinandens ressourcepersoner, bl.a. kon-sulenter, hvilket nu er mere opnåelig i forhold til tidligere, idet grænserne for DGI og DDS Østjylland nu er fælles og mere centralt med den indgåede aftale om fælleskontor

Fakta:

I DDS Østjylland findes nogle af landets bedste skydebaneanlæg for 15m skydning samt 25, 50, 200 og 300m skydning. Flere af vore foreninger disponerer også over 10m luftskydningsbaner.


Organisatorisk er DDS Østjylland bygget op med 69 skytteforeninger, som tilsammen har cirka 14.480 aktivitetsmedlemmer.

DDS Østjylland har en lang række tilbud til både lokalforeninger samt de enkelte skytter: Der er således blandt andet kurser, "Weekend træf" for ungdom, fælles samlingstelte ved større begivenheder ifm. Landsskyttestævner i Vingsted og de fælles DGI/DDS Landsstævner.

DDS Østjylland arrangerer også Amtsmesterskaber

DDS Østjylland arrangerer også Amtsmesterskaber i alle discipliner - både indendørs og udendørs.
DDS Østjylland har et meget aktiv Ungeudvalg, som har vist nye veje for ungdomsarbejdet i hele organisationen.

DDS Østjylland arrangerer terrænstævner for både pistol og gevær på Hevring Hede. Disse stævner er meget populære hvor mange af landets skytter valfarter til for at deltage.

DDS Østjyllands foreninger deltager livligt

DDS Østjyllands foreninger deltager livligt i den landsdækkende turnering Skoleskydningen, hvor alle regionens 5. klasser inviteres på skydebanerne i de lokale skytteforeninger, og hvor de bedste hold til sidst mødes i en Amtsfinale i en af vore største skytteforeninger. Landsfinalen foregår på landsorganisationen DDS´s baneanlæg i Vingsted ved Vejle.

Sikkerhed i omgang med våben er ét af nøgleordene, og DDS Østjylland har et korps af våbenkontrollanter som foreningerne gratis kan trække på i forbindelse med våbenkontrol og eftersyn.

Skydning adskiller sig fra de fleste andre idrætter ved, at det er skytterne selv, som skal betale for bygning og renovering af idrætsanlæg. Typisk vil kommunerne kun bidrage med en tredjedel, mens DDS medvirker til resten med rentefrie lån og tilskud.

Link til yderligere information

Historien bag Randers Amts Skytteforeninger

Historien bag Århus Amts Skytteforeninger

De Danske Skytteforeninger

[Previous Month]  februar  [Next Month]
ma ti on to fr
5 30 31 1 2 3 4 5
6 6 7 8 9 10 11 12
7 13 14 15 16 17 18 19
8 20 21 22 23 24 25 26
9 27 28 29 1 2 3 4

ingen nyheder i denne liste